Susanne Munk

Susanne Munk er en af de mest betydningsfulde skikkelser i dansk håndboldhistorie. Hun var den første danske kvindelige målvogter, der for alvor satte en international standard, og hun blev et afgørende omdrejningspunkt i den epoke, hvor dansk kvindehåndbold bevægede sig fra anonymitet til verdensklasse. Hendes karriere er historien om grundighed, mental styrke og kompromisløs professionalisme.

Viborg HK og starten på noget større

Susanne Munk kom til Viborg HK i midten af 1980’erne. Klubben befandt sig i den næstbedste række. Træningen var begrænset, faciliteterne beskedne, og ambitionerne afdæmpede. Men i takt med at klubben samlede en generation af unge, talentfulde spillere og begyndte at tænke anderledes om træning, fysik og professionalisme, tog udviklingen fart. Susanne var en central del af denne proces – ikke som den mest højtråbende stemme, men som en spiller, der satte høje standarder gennem handling.

En håndbold nørd

For Susanne Munk var målmandsspil ikke baseret på instinkt alene, men også på viden, analyse og forberedelse. Hun var kendt for sin usædvanlige grad af forberedelse, der gav hende ry som én af spillets største nørder - og som med tiden løftede hende til verdensklasse. Hun var fx blandt de første til systematisk at studere modstandernes skytter, føre noter og arbejde med skuddiagrammer – længe før videoanalyse blev udbredt.

Fokuseret og mentalt stærk

Målmandens rolle er unik. Ingen kan undgå at lukke mål ind, og få positioner i håndbold er så ubarmhjertige. Netop i denne rolle skilte Susanne Munk sig ud. Hun formåede at give slip på en scoring, når bolden lå i nettet, og rette fokus på næste situation - og kombinerede sin mentale robusthed med en usædvanlig koncentrationsevne og grundighed. Hun læste spillet, lokkede skytterne og tog ansvar i de afgørende øjeblikke.

Ungdoms-VM 1987 – et varsel om fremtiden

Det første store internationale gennembrud kom i 1987, da Susanne var med til at vinde sølv ved Ungdoms-VM på hjemmebane. Turneringen blev et vendepunkt for dansk kvindehåndbold. For første gang i mange år var der en generation, der ikke blot deltog, men konkurrerede med de bedste. For Susanne var oplevelsen overvældende. Hun havde knap nok set en kamp i den bedste danske række, før hun stod på banen i et verdensmesterskab. Kort efter fulgte debuten på A-landsholdet, og hun blev hurtigt en fast del af truppen.

Skaderne – og viljen til at vende tilbage

Susanne Munks karriere var præget af alvorlige skader. To korsbåndsskader kostede hende lange perioder uden håndbold, og flere gange blev hendes fremtid som elitespiller draget i tvivl. Hver gang kæmpede hun sig tilbage. Genoptræningen blev brugt til at styrke hendes mentale tilgang, og hun har siden beskrevet, hvordan disse perioder gjorde hende mere disciplineret, mere bevidst og endnu mere kompromisløs i sin forberedelse. Skaderne blev ikke et punktum, men et vilkår, hun lærte at arbejde med.

Guldårene – EM, VM og OL

VM i 1993 i Norge blev et nationalt gennembrud for dansk kvindehåndbold. Holdet spillede sig sensationelt frem til finalen, hvor Tyskland ventede. Finalen endte med sølv efter en dramatisk afslutning, og kampen satte sig dybt – ikke mindst hos Susanne, der senere har beskrevet finalen som et nederlag, hun bar med sig mange år efter. Men kampen blev også et vendepunkt. Erfaringerne fra finalen blev drivkraften i den udvikling, der kulminerede i midten af 1990’erne.

Guldmedaljerne og kulminationen

På klubplan var Susanne Munk en bærende kraft i Viborg HK gennem mere end et årti. Som en del af klubbens rygrad var hun med til at føre Viborg fra oprykning til nationale mesterskaber og europæiske triumfer – og til at etablere klubben som et symbol på professionaliseringen af dansk kvindehåndbold. Midten af 1990’erne markerede samtidig kulminationen på hendes landsholdskarriere. Her indgik hun som en central profil på det danske landshold, der vandt EM-guld, VM-guld og OL-guld i 1996. I alt spillede hun 171 A-landskampe for Danmark og deltog i et tocifret antal slutrunder.

Et livslangt bånd til Viborg HK

Efter karrierens afslutning forlod Susanne Munk ikke Viborg HK. Tværtimod. Hun fortsatte som målmandstræner, assistenttræner og senere sportschef. I disse roller var hun med til at præge klubbens struktur, talentudvikling og kultur – altid med udgangspunkt i de værdier, hun selv havde stået for som aktiv.

En pioner og en kulturbærer

Susanne Munk var mere end en stor målmand. Hun var en pioner. Hun professionaliserede målmandsspillet i dansk kvindehåndbold og viste, at forberedelse, analyse og mental styrke kunne flytte grænser. Hendes betydning kan ikke måles alene i medaljer. Den ligger også i den arv, hun efterlod: i måden målmandsspil forstås på, i kravene til professionalisme og i den kultur, der blev skabt i Viborg HK og på landsholdet. Susanne Munk var med til at gøre kvindehåndbolden stor i Danmark – og hun gjorde det med grundighed, vilje og kompromisløshed.