Else Hadrup Justesen
Optaget 2025
Født 17. april 1948

Navn
Else Hadrup Justesen
Karakteristiske omtaler / uofficielle kælenavne
- "Den lyshårede frk. Hadrup med hestehalen"
- "Sprinterpigen"
- "Nordens hurtigste"
Internationale mesterskaber
- Nr. 7. ved EM på 60 m. (1970)
- Nr. 7. ved EM på 200 m. (1969)
- Bronze ved NM på 200 m. (1965)
- Sølv ved NM på 100 m. (1963)
- Sølv ved NM på 200 m. (1963)
- Guld ved NM på 4x100 meter (1963)
Internationale ungdomsmesterskaber
- Bronze på 100 m (Junior EM, 1966)
Danske mesterskaber
- 10 DM guld (fem på 100 og fem på 200 m) fra 1963-1969
Personlige rekorder
- 60 m: 7,3 (1969)
- 100 m: 11,6 (1969)
- 200 m: 23,7 (1969)
Danske ungdomsrekorder (stadigt gældende 01.01.25)
- 200 meter på 24,2 for u18 (1963)
OL deltagelse
- I 1964 i Tokyo (som gæst qua sit talent)

Navn
Else Hadrup Justesen
Karakteristiske omtaler / uofficielle kælenavne
- "Den lyshårede frk. Hadrup med hestehalen"
- "Sprinterpigen"
- "Nordens hurtigste"
Internationale mesterskaber
- Nr. 7. ved EM på 60 m. (1970)
- Nr. 7. ved EM på 200 m. (1969)
- Bronze ved NM på 200 m. (1965)
- Sølv ved NM på 100 m. (1963)
- Sølv ved NM på 200 m. (1963)
- Guld ved NM på 4x100 meter (1963)
Internationale ungdomsmesterskaber
- Bronze på 100 m (Junior EM, 1966)
Danske mesterskaber
- 10 DM guld (fem på 100 og fem på 200 m) fra 1963-1969
Personlige rekorder
- 60 m: 7,3 (1969)
- 100 m: 11,6 (1969)
- 200 m: 23,7 (1969)
Danske ungdomsrekorder (stadigt gældende 01.01.25)
- 200 meter på 24,2 for u18 (1963)
OL deltagelse
- I 1964 i Tokyo (som gæst qua sit talent)
Else Hadrup Justesen
I 1960’erne skinnede Else Hadrup som en af de klareste stjerner på den danske atletikhimmel. Hun var ikke bare en sprinter med imponerende tider, hun var samtidig en lokal helt fra Viborg, der inspirerede unge atleter. Med en kombination af medfødt talent, nye træningsmetoder og en ukuelig vilje blev hun en af de mest markante profiler i dansk atletik og satte nationale rekorder, som stadig står mere end 60 år senere.
Flid og medfødte evner
Else voksede op i Viborg og trådte tidligt ind i Viborg Atletik Forening. Hendes talent blev hurtigt opdaget, ikke mindst af hendes træner Gunnar Justesen. Han beskrev Else som en unik blanding af flid og medfødte evner. Inspireret af sin ældre søster Lone, der også var atlet, tog Else sine første skridt ind i sporten som blot 12-årig. Allerede året efter begyndte hun at træne intensivt og viste sig som et helt særligt talent i sprint. Med sin karakteristiske lyse hestehale og charmerende personlighed blev hun hurtigt en publikumsfavorit.
Nordens hurtigste
I 1963, som blot 15-årig, fik Elses sprinterkarriere for alvor fart på. Hun satte en ny dansk rekord på 200 meter med en tid på 24,7 sekunder og besejrede den nordiske mester Karen Wallengreen. Else satte tidligt en række imponerende tider på 100 og 200 meter, og blev kendt som Nordens hurtigste sprinter.
OL i Tokyo, 1964
Trods sine unge år blev Else hurtigt et emne til olympisk deltagelse ved legene i Tokyo i 1964. Hun opfyldte kravene fra Den Olympiske Komité og blev betragtet som en af Danmarks bedste bud på en topplacering. Men Elses OL-drøm fik lange udsigter, da skader satte træningen på pause. Kort før OL, kunne Else genoptage træningen og fik en sidste chance for at kvalificere sig ved Bislett Games i Oslo. På dette tidspunkt foregik OL udtagelser ved, at repræsentanter fra Danmarks Olympiske Komité overværede atleternes konkurrencer. Danmarks Olympiske Komités repræsentant blev sendt til Bislett Games i Oslo for at overvære hendes sidste stævne. Else løb en imponerende tid, men Danmarks Olympiske Komités repræsentant dukkede ikke op til løbet. Muligheden for at deltage ved OL var dermed gået tabt. Episoden udløste en idrætspolitisk konflikt mellem Jysk Atletik og Dansk Atletik Forbund. Træner Gunnar Justesen trak sig i protest fra sine tillidsposter i Jysk Atletik, og sagen efterlod et mærkbart aftryk på dansk atletik. Else var dog i Tokyo og oplevede OL, da hun gennem IOC fik en invitation til OL i Tokyo, hvor hun sammen med en række lovende talenter overværede OL som tilskuere.
Comeback
Elses karriere var dog langt fra forbi. Efter en periode med skader, der midlertidigt satte hende uden for sporten, gjorde Else Hadrup et bemærkelsesværdigt comeback sidst i 1960’erne. Else nåede hendes tidligere niveau, og hun genvandt flere danske mesterskaber og leverede topplaceringer på nordisk og europæisk niveau. Else opnåede sine bedste placeringer ved EM i 1969 og 1970, og satte også i disse år sine personlige rekorder. Personlige rekorder, der fortsat står som klubrekorder i Viborg Atletik og Motion. Ingen kvinde har altså sprintet hurtigere på 100 m og 200 m i Viborg end Else gjorde i 1969!
Sportsånd og ulovlige midler fra Østeuropa
Else opnåede store resultater internationalt i en periode, der senere er blevet påvist at være præget af unfair konkurrence. Atletikken var i disse år skueplads for en ideologisk magtkamp mellem øst og vest under den kolde krig. Det er alment kendt at atleter særligt fra Østeuropa, udøvede deres idræt under indtagelse af præstationsfremmende midler. Elses flotte præstationer og placeringer, på trods af disse omstændigheder, viser med al tydelighed hendes exceptionelle kvalitet. På trods af Elses mange triumfer var det samtidig tydeligt for alle, at hun værdsatte sportsånd, kammeratskab og fællesskab over resultater og medaljer.
Viborg i blodet
Else fandt sin Jørgen i atletikforeningen. Sammen var de en elsket del af bybilledet i Viborg, hvor de både arbejdede og gav tilbage til atletikforeningen. De var i en lang årrække og helt ind i 2000-tallet blandt andet aktive som speakere ved 24-timers løbet og det legendariske Søndersøløb, hvor de delte deres viden om løb med alle Viborgensere.
Om at løbe med hjertet først
I dag huskes Else Hadrup Justesen som en af Viborgs største sportslegender. Hendes præstationer, hendes smittende personlighed og hendes uforglemmelige hestehale har ikke blot sikret hende en plads i dansk atletikhistorie, men også gjort hende til en inspiration og fælles arv for sportslivet i Viborg Kommune. Else Hadrup Justesen er historien om det smukke i at løbe med hjertet først.
Anekdoter
Citatuddrag fra 10 avisartikler
"Hende kan Østre Skole være glad for! Individuelt må Viborgpigen Else Hadrup nævnes for sin fine indsats i 60 meter løb. Hele hendes teknik afslører sprinteregenskaber ud over det sædvanlige."
Viborg Stifts Folkeblad, 6. september 1962
"15-årig jysk pige tangerede dansk rekord og fik straks løfte om udenlandsrejse. Else Hadrups hestehale har aldrig vippet så hurtigt som på Aarhus Stadion, hvor hun løb 100 meter på 12,3 sekunder."
B.T., 8. maj 1963
"I Viborg bor en pige ved navn Else Hadrup, og hun er Nordens hurtigste sprinter. Hendes tid på 200 meter, 25,2 sekunder, er årets bedste i Norden."
B.T., 29. maj 1963
"Jeg vil gerne til OL, men ikke for enhver pris. Jeg har også andre mål i livet end medaljer."
B.T., 15. juli 1963
"En sprinter med en hestehale, der har vundet publikums hjerter. Else Hadrup løb sig til dansk rekord på 200 meter og blev udtaget til de Nordiske Mesterskaber, hvor hun imponerede med flere medaljer."
Aktuelt, 6. august 1963
"Hun er Danmarks hurtigste pige og i bedre form end nogen anden idrætsudøver – mænd inkluderet. På Idrætshøjskolen i Vejle har man konstateret, at Else Hadrup har en fysik, der overgår alle andre."
Eva, juni 1964
"Efter fem år 'ude i mørket' er Else Hadrup tilbage på sprintertronen. Hun vandt guld i både 100 og 200 meter ved de danske mesterskaber og beviste, at hun stadig er blandt de bedste."
B.T., 7. august 1968
"Else Hadrup har fået en nærmest skandaløs behandling. Hendes træner kritiserede Danmarks Olympiske Komité for ikke at udtage hende til OL i Mexico, trods hendes stærke præstationer."
Sport og Fritid, 2. september 1968
"Else Hadrup blev årets idrætskvinde i Viborg. Hun blev hyldet foran 1500 tilskuere, der gav hende stående bifald for hendes præstationer og dedikation til sporten."
Viborg Stifts Folkeblad, 22. oktober 1969



























